Gratis

GØR DIN SKOLE TIL ET KUNSTMUSEUM!

Beskrivelse

Som noget nyt tilbyder Kunsthal Nord at sende en kunstudstilling ud på Aalborgs folkeskoler. Udstillingen består af ca. 15 nutidige værker af anerkendte, professionelle kunstnere indenfor maleri, skulptur, fotografi og videokunst.

Udstillingen kommer ud på skolerne i en periode på op til 4 uger. Kunstudstillingen er et spændende supplement til den normale undervisning og giver nye indgangsvinkler til aktuelle temaer som liv & død, klimakrise og teknologisk udvikling. De udstillede kunstværker er udvalgt med særligt fokus på at kunne inkorporeres i både naturvidenskabelige, kreative og humanistiske fag på skoleskemaet.

Det medfølgende formidlingsmateriale består af videointerviews og formidlingstekster med forskellige ’indgange’ til arbejdet med udstillingen i undervisningen. Kunsthal NORD tilbyder en grundig intro til udstillingens værker, rettet mod undervisere, samt en 'officiel' udstillingsåbning, hvor børn, lærere og forældre kan hygge sig m. forfriskninger og gå med på en omvisning i udstillingen.

Udstillingen er også velegnet til brug i forbindelse med den prøveforberende undervisning i valgfaget billedkunst.

Formål

En kunstudstilling indeholder femten nutidige kunstværker. Begrebet ’nutidskunst’ betegner den kunst, som skabes lige nu, og som derfor ofte griber fat i temaer fra vores fælles hverdag. Nutidens kunstnere arbejder med en bred vifte af materialer og udstillingen vil derfor både inkludere ’traditionelle’ kunstformer som maleri og skulptur, men også nyere tekniske tilgange som videoinstallationer og print.

Vores håb er, at en kunstudstilling kan give eleverne et indtryk af samtidskunstens uendelige mulighedsrum og en forståelse for kunstens rolle som debatskaber i samfundet.

Udstillingen er også velegnet til brug i forbindelse med den prøveforberende undervisning i valgfaget billedkunst.

Undervisningsmateriale
Tilmelding

Skal I have en pop-up udstilling ud på jeres skole? Ring eller skriv til os, så kan vi aftale nærmere. 

Tilmelding
Tlf.nr. 3199 4129