I dette forløb bliver eleverne præsenteret for arbejdet med chance og sandsynlighed. Forløbet er bygget op omkring et besøg i et lokalt tivoli, hvor der foregår spil i små boder. Eleverne skal lære at forstå små spil, og hvordan de regner vinderchancer ud.
I forløbet møder eleverne de to boder: møntkast og terningekast
Arbejdsform:
Eleverne skal bruge en BBC micro:bit som værktøj. Det er med den, at de små spil bliver virkelige. I forløbet løser eleverne først matematikopgaver vedrørende chance og sandsynlighed. Herefter skal de løse kodningsopgaver på deres mikrocomputer.
Fælles mål
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kompetencemål efter 6. klassetrin:
· Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.
· Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger.
· Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder.
Send en mail og lav en aftale.