Gratis

Krop, sanser & bevægelse - aktivitetsdag

Beskrivelse

Sundheds- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, DGI Nordjylland, KFUM Idrætsforbund og Gerlev Center for Leg & Bevægelse er gået sammen om at skabe en hel dag fyldt med lærerige aktiviteter for alle børnehavens børn (3 – 6 år) og personale.

Samtidig stiller vi skarpt på kompetenceudvikling for det pædagogiske personale - med fokus på læreplanstemaet "krop, sanser og bevægelse" Kurset varetages af DGI Nordjylland eller Gerlev Center for Leg & Bevægelse.

I praksis foregår det ved, at børnene deltager i to aktivitetsrunder á 1 time og 25 minutter, mens den ene halvdel af det pædagogiske personale er på kursus og den anden halvdel følger med børnene rundt til aktiviteter. Over middag bytter det pædagogiske personale rundt således, at de der har været på kursus følger med eleverne til sidste aktivitetsrunde og vice versa.

Formålet med dagen er at sætte fokus på bevægelsens kvaliteter og muligheder - herunder at eksperimentere med mulighederne for udfoldelse i det fri.
I samme tidsrum deltager børnehavens pædagogiske personale på skift i et kursus med fokus på hvordan krop, sanser og bevægelse kan praktiseres i en pædagogisk sammenhæng.

STEDER
26. august: Nibe Stadion
27. august: Vodskov
28. august: UCN, Mylius Erichsens Vej
29. august: Vestre Fjordpark
30. august: Karolinelund/åbent for bud
(Ønsker I at afholde en aktivitetsdag i jeres lokalområde, så send en mail til sanne.fremlev@aalborg.dk )

PROGRAMMET
I intervaller deltager børnene i forskellige aktiviteter
Programmet laves så børnene følges i grupper på ca. 20 og det pædagogiske personale deler sig op i 2 grupper hvoraf den ene gruppe er på kursus og den anden gruppe er med børnene.

PROGRAM FOR BØRN PROGRAM FOR PÆDAGOGISK PERSONALE

9.00 Velkomst & opvarmning                                 9.00 Velkomst & opvarmning
9.15 Første aktivitetsrunde                                    9.15 Inspirationskursus for gruppe 1
10.40 MADPAKKER & PAUSE                                  10.40 MADPAKKER & PAUSE
11.10 Anden aktivitetsrunde                                 11.10 Inspirationskursus for gruppe 2
12.35 Afslutning og hjemtransport                       12.35 Afslutning og hjemtransport

 

VÆR MED I DEBATTEN & BLIV INSPIRERET

På Idrætsmødet den 29. – 30. august finder du konferencespor målrettet dagtilbud og skoler, med en masse forskningsviden, inspiration fra Best Practice eksempler, debatter, workshops og måske ophedede - men fair - diskussioner om idræt og bevægelse.

Læs mere på: http://idrætsmødet.dk/

Formål

At børnene:

  • introduceres for et eksperimenterende læringsmiljø med fokus på bevægelsesglæde gennem leg.
  • møder andre jævnaldrende og voksne og kan lade sig inspirere af deres kropslige udtryk.
  • bruger deres motoriske grundsanser.

At det pædagogisk personale:

  • opnår viden, indsigt og inspiration til at arbejde med krop, sanser og bevægelse.
  • inspireres til hvordan man kan anvende det åbne rum til bevægelsesaktiviteter.
Inspirationsmateriale

INVITATION I PDF

Tilmelding
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
13.08.2019