Gratis

Gymnastikkens store univers

Beskrivelse

Kom i Stadionhal 3 og oplev gymnastikkens store univers

Hver fredag formiddag i tidsrummet 9.45-10.30. I tidsperioden 2. november 2018 til og med 12. april 2019.

Stadionhal 3 åbner nu op for børn i dagtilbud (dagplejere, vuggestuer og børnehaver) som kan komme og lave gymnastik- aktiviteter med fokus på sanser og kroppens evne til at bevæge sig. Der vil blive taget udgangspunkt i kroppens grundlæggende bevægelsesmønstre som at gå, løbe, trille, rulle, kravle, svinge og hoppe.

Børnene får mulighed for at afprøve deres balance, styrke, koordination og mod i de mange redskaber og opstillinger i stadionhal 3. En kyndig instruktør fra Aalborg Idrætsgymnastikforening vil være til stede under besøget, og vil hjælpe med diverse opstillinger og øvelser.

Hele oplevelsen i hal 3 vil tage udgangspunkt i leg, så alle børn kan deltage. Det forventes, at alle pædagoger/voksne deltager og kan hjælpe børnene.

Børnene vil gå derfra med en oplevelse af at have brugt hele kroppen samt at have udfordret sig selv. Ydermere vil børnene have haft en sjov dag i gymnastikkens tegn.

Det er ikke en forudsætning at I tilmelder jeres hold - I kan blot møde op. 
Har I spørgsmål kan instruktøren kontaktes (se under tilmelding)
 

Formål

  • At børnene vil gå derfra med en oplevelse af at have brugt hele kroppen samt at have udfordret sig selv.
  • At give børnene en forståelse for idrætsgymnastik.
  • At børn og personale sammen kan udvikle sjove og spændende aktiviteter i gode rammer.
Sted
Stadionhal 3
Annebergvej 48
9000 Aalborg

Indgang i passagen mellem de 2 haller

Inspirationsmateriale