Menneskeliv i renæssancen – med guide

I renæssancen (1536-1660) var Aalborg Danmarks næststørste by, kun København var større. Aalborg var en rig handelsby med store købmænd som Jens Bang og Jørgen Olufsen.

Der var dengang meget stor forskel på folk, og et barsk retssystem var med til at sørge for, at den store fattige underklasse blev på sin plads. Det var også i renæssancen, at de store hekseforfølgelser fandt sted under Christian d. 4.’s ledelse.

I Aalborg Historiske Museums nye renæssanceudstilling er der sat fokus på menneskelivet. Undervejs kan man ved hjælp af lykkehjul finde ud af, hvordan ens egne chancer ville have været. Man kan også prøve at gå med en fedel - en slags transportabel gabestok - og blver lænket til byes kag - en skampæl.

De mange orignale genstande giver glimt af byens liv. Se det store bøddelsværd, som bøddel Nilaus Bendix brugte ved offentlige henrettelser i 1600-tallets Aalborg. Der er også halsjern, fodjern og håndjern fra fængslet på Aalborghus Slot. En ægte Cyprianus (en tryllebog) erder også, og ved siden af er der en kopi, man kan bladre i. En ægte lort fra biskoppens lokum fortæller om handelsforbindelser, da der er kerner fra importerede frugter.

Velbevarede panelstuer fra renæssancen er meget sjældne, og den såkaldte Aalborgstue fra 1602 er da også en af museets største seværdigheder. Den er uden sammenligning landets bedst bevaret borgerlige interiør fra den tid.

Undervisning

Guiden møder klassen i forhallen, og man følges ad op til renæssanceudstillingen på 1. sal. Der tages udgangspunkt i udstillingens genstande og billeder og elevernes egne iagttagelser og refleksioner bliver inddraget aktivt.

Eleverne skal undervejs prøve at læse bogstaver og ord fra renæssancen (udskåret, trykt, skrevet og malet). Ved bøddelsværdet samtales der om ret og straf i renæssancen, der var markant anderledes end i nutiden. En tryllebog (Cyprianus) giver anledning til at tale om trolddom, hekseri og gudstro. Et stort portræt af den rige købmand Christen van Ginchel og hans hustru Sidsel Jørgensdatter bruges som udgangspunkt til at tale om kønsroller og symboler for de to køn. De rige købmænds liv i luksus illustreres med en ægte bispelort med vindruekerner, peberkorn og andre eksotiske ting.

Rundvisningen afsluttes i den stemningsfulde Aalborgstue fra 1602, hvor eleverne får lov til at sidde ved de gamle borde og føle sig hensat til en anden tid. Her fortæller guiden om forskelle på rig og fattig i renæssancen. Eleverne skal forsøge at læse bibelcitaterne på væggen. Den mørke stue er også stedet, hvor guiden fortæller om nogle af de overnaturlige væsener, man troede på i renæssancen.

Har I booket en rundvisning, mødes vi i forhallen, hvor guiden følger med klassen op til renæssanceudstillingen på 1. sal.

Der tages udgangspunkt i udstillingens genstande og billeder og elevernes egne iagttagelser og refleksioner bliver inddraget aktivt.

Klassen bænkes omkring bordene i den fine Aalborgstue, der er en købmandstue fra 1602. Her hører I om samfundet i renæssancen, og om de store klasseskel – nogle mennesker levede af at tigge på gaden, mens andre havde råd til importerede madvarer og fine panelstuer. Eleverne prøver at læse de malede bibeltekster på væggen.

Efter Aalborgstuen ser vi selve udstillingen. Ved indgangen ses en mursten med et fodaftryk af en nøgen fod. Med udgangspunkt i dette snakkes om det fastlåste standssamfund, hvor man var født ind i en stand, som man ikke kunne forlade igen. Eleverne prøver lykkehjulet – fødes de som tiggere, håndværkere, købmænd eller adelige?

Herefter fortæller guiden om ret og straf, og eleverne får lov til at prøve fedelen, en transportabel gabestok, og at blive fastgjort til byens kag. De forskellige straffemetoder gennemgås, og der snakkes om det udstillede bøddelsværd. Hvordan kan man fx se, at det ikke er et krigssværd, men et bøddelsværd?

På den fortsatte tur skal eleverne igen prøve at læse bogstaver fra renæssancen på den udskårne Poul Pops portal, der står midt i udstillingen. Hvordan brugte man skrift dengang og i dag?

Guiden fortæller om kristen tro og den mere dagligdags folketro i renæssancen, og vi snakker om hekse og trolddomsformularer.

Et skelet af en fattig kvinde viser tegn på et hårdt liv (slidgigt og meget dårlige tænder), og eleverne kan med egne øjne se, hvordan historiens barske vilkår påvirker det enkelte menneske. En ligkiste til en lille dreng og et epitafium med 16 børn, hvoraf ni døde, giver anledning til at snakke om det farlige liv, og de mange sygdomme og ulykker, man kunne komme ud for. Eleverne prøver lykkehjulet, og ser om de dør af pest, bliver henrettet eller er heldige at leve til de bliver gamle.

Et særligt rum er reserveret til de rige i byen. Her kan man blandt andet se importeret porcelæn og fint sølvtøj, men særligt spændende er den udstillede menneskelort, der fortæller, hvordan biskoppen spiste dyre importerede frugter. Eleverne prøver lykkehjulet – får de steg, lækkerier og rødvin, eller må de nøjes med ingenting og vand fra åen?

Et stort portræt af den rige købmand Christen van Ginchel og hans hustru Sidsel Jørgensdatter bruges som udgangspunkt til at tale om kønsroller og symboler for de to køn. Eleverne kan prøve en pibekrave og se, om de ligner van Ginchel selv.

Rundvisningen kan kombineres med opgaver, som eleverne efterfølgende arbejder med på egen hånd.

Målgruppe

Grundskole 4.-7. klasse.