Gratis

Jagten på råstofferne

Beskrivelse

Jagten på råstofferne er et spil, som foregår på klassen og online. Spillet giver eleverne indsigt i, hvilke råstoffer, der indgår i produktionen af mobiltelefoner. Undervejs får eleverne en forståelse for de enkelte stoffers særlige egenskaber, hvorfor de er så afgørende for telefonens funktionaliteter, samt hvordan jagten på råstofferne og udvindingen af dem har betydning for såvel internationalt samarbejde som udviklingen af samfund. For at vinde spillet skal eleverne gruppevis søge viden, træffe beslutninger og samarbejde om løsninger.

Spillet passer ind i et tværfagligt undervisningsforløb i fagene fysik/kemi, geografi, biologi og samfundsfag og kan med fordel benyttes som appetitvækker for dette. Det er bygget op i forhold til de forenklede Fælles Mål, hvor især kompetencerne kommunikation og perspektivering bliver sat i spil. Spillet kan anvendes som et enkeltstående undervisningsbesøg, men vi anbefaler, at det anvendes som en del af et emneforløb.  

Læs mere om spillet på https://www.affald.dk/jagten-pa-rastofferne

Forberedelse

Lærer og elever opretter en profil til spillet og laver en individuel før-test af deres viden om råstoffer inden besøget. Mail med detaljeret info omkring dette sendes til kontaktlærer.  

Efterbehandling

Efter besøget laver eleverne efter-testen, hvor resultaterne fra begge test kan tilgåes af læreren til evt. efterfølgende brug. 

Formål

At give eleverne en viden, bevidsthed og handlekompetence omkring vigtige råstoffer og genbrug af disse.

 

Sted

Vi kommer ud på skolen.

Tilmelding

Tilmelding kan ske på nedenstående link, hvor ledige tider findes. Vær obs på modtagelse af elektronisk bekræftelse, før booking er sikret.

Du vil i god tid før besøget blive kontaktet af underviseren for endelige bekræftelse og evt. aftale om nærmere omstændigheder ved besøget.

Tilmelding