Gratis

Et operahus og en verden til forskel

Et operahus og en verden til forskel

Beskrivelse

Om undervisningsforløbet

Forløbet ’Et operahus og en verden til forskel’ udføres af Utzon Centers arkitekturformidler i samarbejde med klassens lærer og med afsæt i lærervejledning og forberedelsesmateriale der findes på dr.dk/skole.

Forløbet består af forberedelse hjemme på skolen, samt 5 timer på Utzon Center.  

Forberedelsen på skolen er anslået til at vare 3-4 lektioner.   

 

Alt materiale er udarbejdet af Utzon Center, i samarbejde med DR skole samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltningen. Undervisningsmaterialet er en del af projektet ’Arkitektur er en Leg’ der er støttet af Nordea-fonden.

Formål

Med dette spændende undervisningsforløb giver vi eleverne mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri der udgør Sydney Operahusets skaller.

Operahusets skaller er skåret ud fra en kuglegeometri. En anekdote fortæller at Utzon en dag mødte ind på sit kontor, her viste han sin norske assistent en appelsin. Han viste, hvordan han kunne skære sfæriske trekanter i skallen og skabe en variation af skaller. At ideen var god, var klart, hvis man kunne generere variationen af en enkelt sfære, så kunne man skabe præfabrikerede komponenter til at lave skallerne, store som små.

 

Undervisningen tager udgangspunkt i arkitekten Jørn Utzon, hans inspirationskilder og mesterværk Sydney Opera House. Hvordan løste han den komplicerede matematiske udfordring at konstruere de skalformede tage?

 

Eleverne vil prøve kræfter med nogle af arkitektfagets basale værktøjer både analoge og digitale når de designer deres egne open-air koncert pavilloner på en flydende platform i Limfjorden.

 

Som en del af forberedelsen til forløbet på Utzon Center, udføres forløbet ‘På rejse med Utzon’, hjemme på skolen. Her quizzer eleverne sig til viden om Utzons rejser i hele verden og hvordan han omsatte inspirationen til konkrete ideer og bygninger.

Sted
Utzon Center
Slotspladsen 4
9000 Aalborg
Undervisningsmateriale

Find materialet på dr.dk/skole og log ind med dit Uni-login. Alt materiale er udarbejdet af Utzon Center, i samarbejde med DR skole samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltningen. Undervisningsmaterialet er en del af projektet ’Arkitektur er en Leg’, der er støttet af Nordea-fonden.

Tilmelding
Tilmelding