Skind og kranier på tur

Skind og kranier på tur

Beskrivelse

I Lille Vildmose kan man bl.a. være heldig at opleve Nordens Kæmper, elg, krondyr, ørn, trane og vildsvin. I dette forløb sætter vi sanserne i højsædet, når kranier, skind, kastestænger og klove bliver slæbt frem fra gemmerne. Børnene skal prøve at røre, holde og se på det hele og samtidig få en forståelse for, hvad der rører på sig i den danske natur.

Aktiviteter

Vi sidder på gulvet, ved borde, i bålhytte eller hvor det passer hos institutionen. Vi bruger følesansen til at undres over føleposernes indhold og kigger efterfølgende på, hvad det så i virkeligheden er, som ligger deri.

En god øvelse kunne være at få børnene til at tegne, modellere eller ved anden kreativ aktivitet at tegne/forme et dansk dyr. Øvelsen kunne efter forløbet gentages og illustrere om børnene er blevet klogere på de danske dyr.

Forberedelse

Der er mange forskellige dyr, som bevæger sig rundt i de danske skove og enge. Der er store og små, tykke og tynde, og der er mange at få styr på. Nogle er kødædere, nogle er planteædere og nogle er begge dele. Vi forsøger at få lidt mere styr på, hvad der spiser hvad, og om de har horn eller gevirer, klør eller klove.

Formål

Børnene skal gennem særligt deres følesans opleve Danmarks største pattedyr. Ved hjælp af skind, kranier, klove og kastestænger får børnene kendskab til hvad de kan være heldige at se i naturen, når de er på tur.

Sted

Forløbet foregår på egen institution/dagpleje.

Tilmelding
Tlf.nr. 99317565